En udfordrende passage mellem Skanderborg Sø og Mossø
Mellem den vestligste af Skanderborg søerne Tåning Sø og Mossø løber åen Tåning Å.
Tidligere har man skullet bære både over ved Fuldbro Mølle / Vroldvej, hvis man har ønsket at komme ud i Mossø og videre til Ry / Gudenåen.
Det er ændret fra sommeren 2025.
Nu kan Fuldbro passeres i tidsrummet 6-22. Regulativet for Tåning Å forbyder passage udenfor dette tidsrum.
Herunder følger en beskrivelse af det nuværende å forløb.
Åen fra Tåning Sø mod Fuldbro passagen
De første godt 2 km af åen er 5-10 m bred og rimeligt let at passere med robåd så længe man er påpasselig. Det er nødvendigt at kvarte åren lidt nogle steder, og man skal også passe lidt på hovedet et par steder, da der hænger grene ned. Tag gerne flag af, da det kan knække. Der er en del vandplanter i åen, og man kan risikere, at det hænger fast i ror og årer.
Ca. 500 m før Fuldbro Mølle, der ligger ved passagen under Vroldvej, ligger der en pontonbro i bagbords side, hvor man kan lægge til. Dette er offentligt område.
Det er planen, at der senere etableres et sted med toilet og borde-bænke her.
Hertil går Skanderborg Roklubs daglige rofarvand. Derefter er det langtursfarvand.
Det er sidste mulighed for at vende båden i åen.
100 m efter pontonbroen bliver passagen meget udfordrende de næste 400 m. Der er endnu ikke sat skilte op, så vær meget opmærksom, da der er spuns i åen i styrbords side. Der er mange sten lagt ud i åen, og åen er gjort meget smallere for at lave fiskegydesteder. Den er helt ned til 2 m nogle steder. Passage sker i bagbords side af åen.
Fuldbro Passage medstrøms mod Mossø
Det er IKKE muligt at ro her pga den smalle passage, men man kan lade sig drive med strømmen, mens roerne støder fra. Det er dog hårdt for årerne, så det kan være en fordel at medbringe andet grej til at støde fra med. I Skanderborg Roklub har vi rundstokke af en vis længde til formålet. Dem låner vi kun ud sammen med vores både - ikke til roere med egne både. Bådshager er for korte.
Roerne kan med fordel vende sig rundt på sæderne, så de kan se åløbet, da det snor sig. Man kan have behov for at støde fra langt fremme for at sikre imod at stævnen rammer stenene, og derfor er det ofte nødvendigt for den roer, der sidder 1er at bruge en lang stang.
Det er vanskeligt at styre, når man driver med strømmen, så alle må støde fra kanterne. Næsten ved enden af det indsnævrede stykke, slår åen et ca. 70 graders knæk, inden den fortsætter under broen. 20 m efter broen bliver åen bred igen, og der kan igen roes de sidste 400 m ud til Mossø.
Der er et lille boldværk opstrøms i bagbords side, lige inden åen snævrer til. Her kan man lægge til. Herfra går en træksti det meste af vejen hen til Vroldvej og Fuldbro. De sidste 50 meter før Vroldvej er trækstien ikke god.
Det anbefales på det kraftigste, at man enten tager forbi og ser på det inden sin tur, eller at man lægger til ved boldværket og går en tur langs trækstien, så hele roteamet er bekendt med den udfordrende passage, inden man skal passere.
Passage i 4er er foretaget, men det anbefales at holde sig til 2ere, hvis man kan.
Husk at fjerne flag før der passeres under broen, da den er lav ved høj vandstand.
Fuldbro Passage modstrøms fra Mossø
Modstrøms bliver turen endnu mere udfordrende. Man kan ro med kvart åre til lige før broen, men det anbefales, at medbringe pagajer og lade roerne sidde omvendt det sidste stykke op imod, under og forbi broen. Det anbefales også, at have to lange (5-10 m) fangliner fæstnet i stævnen. Såfremt man medbringer pagajer, så kan man padle op til efter broen. Derefter kan strømmen være for stærk til at fortsætte med pagajer, det afhænger af vandstanden. Strømmen har varieret en del.
Ved stærk modstrøm: Ved det lille knæk er mindst een person nødt til at forlade båden for at trække den resten af vejen. Den sikreste måde er, at styrmand bliver i båden og begge roere springer ud og trækker i de LANGE fanglinier fra hver sin side, så båden kan holdes i midten. Den ene går delvist i vandet i bagbords side og den anden på trækstien i styrbords side. Da der er mange sten, så er man nødt til at have sko på, og det anbefales at være rigtige sko, ikke badesandaler. Mens roerne trækker, styrer styrmanden og bruger pagaj/bådshage til at sikre, at bagenden ikke går på stenene. Strømmen er ikke stærkere, end at man sagtens kan trække båden.
Vi er også lykkedes med at klare passagen ved, at kun 2eren hoppede ud og trak båden oppe fra trækstien hele vejen, mens 1eren og styrmand blev i båden og stødte fra. I Skanderborg Roklub har vi indkøbt rundstokke til formålet, da årerne tager skade (se beskrivelse ovenfor). Men det er en metode, som har meget større risiko for båden, da trækkeren uvægerligt vil trække båden ind i mod stenene hele tiden. Derfor anbefales metoden med de to fangliner/trækkere, da den er mindre risikabel. Højere vandstand og grøde kan gøre dette besværligt.
Ved boldværket kan trækkerne så hoppe tilbage i båden og man fortsætter ad Tåning Å til Tåning Sø og Skanderborg Søerne.