Roklubbens historie 1930

Sådan startede det hele

Først i 1930 fik Skanderborg en levedygtig roklub.

Den 14. marts sammenkaldte en del interesserede unge mennesker til møde i håndværkerforeningen. Samme aften var der boksetræning i kommuneskolens gymnastiksal, og de unge boksere besluttede nærmest af nysgerrighed at kigge indenfor hos roerne. Det var for roklubben et lykkeligt indfald, idet to af bokserne blev utrættelige og uundværlige ledere i en årrække. Det var lærer Svend Blinkenberg, Risskov, og slagteridirektør Carl Christensen, Skanderborg, begge æres-medlemmer af klubben. Direktør E. Høeberg bød på indbydernes vegne velkommen. Han omtalte rosportens sunde og gavnlige indflydelse og påpegede, hvorledes en eventuel roklub ville bidrage til at skabe liv på søen. Repræsentant Emil Schmidt, der var gammel roer fra København, redegjorde for den mere praktiske side af sagen. Han havde haft forhandlinger med forskellige københavnske roklubber om eventuelt køb af bruge både. Man kunne få tre egnede inriggere for omkring 500 kroner i alt.

Efter nogen forhandling tegnede 13 af mødedeltagerne sig som medlemmer, og det blev besluttet at indkalde til stiftende generalforsamling den 20. marts. Herunder blev det vedtaget, at kontingentet skulle være fem kroner månedlig i sommerhalvåret og to kroner månedlig i vinterhalvåret. Desuden skulle der betales 10 kroner i indskud. Ingeniør Andreas Blom havde udarbejdet tegninger til et ca. 50 kvadratmeter stort bådhus, som ville koste omkring 500 kroner i materialer. Medlemmerne skulle selv udføre arbejdet. Man havde lavet udkast til love: Klubbens formål var om sommeren at øve medlemmerne i rosport og derved fremme interessen for denne sport, og om vinteren, om muligt, at øve anden sport, samt ved sammenkomster og afholdelse af foredrag af sportslig interesse, at knytte medlemmerne sammen. Som aktivt medlem kunne optages enhver uberygtet mand, der havde færdighed i svømning. Begæring om optagelse skulle ske skriftligt til bestyrelsen og anbefales af to medlemmer. Den pågældendes navn ville blive opslået i otte dage i bådhuset, og skete der ingen indsigelse i løbet af det tidsrum, var vedkommende optaget. Hvis et medlem modarbejdede klubben eller dens formand, kunne bestyrelsen udelukke ham. Til bestyrelse valgtes Emil Schmidt (formand), kommis Kay Nielsen (næstformand), journalist Børge Steffensen (sekretær), kasserer Carl Christensen (kasserer), snedker Carl Block (materielforvalter) samt boghandler Trojel-Hansen og kommis Grotrian som rochefer. Man drøftede pladsforholdene og vedtog at rette henvendelse til fru garver Hansen om eventuel leje af hendes eng ned til søen ved Nørregade, over for Østergade. Desuden ville man ansøge byrådet om eventuelt at få anvist en egnet plads.

Kommunen stillede sig velvilligt overfor den nye sportsklub og anviste en dejlig plads i Dyrehaven, neden for pavillonen, ved siden af tennisklubbernes daværende baner. De unge roere tog straks fat på opførelsen af bådhuset, et stort bræddehus på cementblokke med tjærepaptag og trægulv. Det bestod af en ca. 10 meter lang bådhal og et diminutivt omklædningsrum. Året efter blev huset udvidet med et nyt omklædningsrum, hvor der også var plads til en nyanskaffet romaskine.

Den 18. maj 1930 var der standerhejsning og indvielsesfest. Størsteparten af foreningens medlemmer var til stede, foruden repræsentanter for byrådet og pressen samt mange private, der på forskellig måde havde vist klubben deres velvilje og interesse. Formanden bød velkommen og omtalte standermærket som klubbens symbol, det var Skanderborgs byvåben på blå bund. Han håbede på godt kammeratskab og sammenhold. Murermester Aage Wegener udtalte på byrådets vegne gode ønsker for roklubben og dens fremtid. Efter en kort frokostpause blev bådene sat i vandet. Materiellet bestod af en fireåres ”Støt” og to toåres ”Roar” og ”Skjold”, alle brugte inriggere, samt en gammel skrøbelig og utæt singlesculler, som man havde fået foræret af tandlæge Herschend. Ifølge rojournalen var klubbens første rotur en præsentation ned langs byen med besætningen: Trojel-Hansen, Oscar Bruun, Aage Schmidt, Emil Schmidt og Kay Dalsager.

Man besluttede at søge optagelse under Dansk Forening for Rosport, men fik at vide, at lovene ikke var i overensstemmelse med DFfR’s krav. Sidst i maj måned blev der indkaldt til ekstraordinær generalforsamling for at foretage de nødvendige lovændringer for optagelsen.

Den første kaninfest blev afholdt i bådhuset sankthansaften, med varme pølser, øl og bål på søen. En kæmpemæssig papkanin med store ører blev brændt af på bålet for at markere, at kaninens saga var ude. Afslutningen på den første sæson var en fornøjelig klubkaproning, kombineret med forskellige våde løjer, såsom baljeroning, surfriding og svømning. Om aftenen var der stort bal i håndværkerforeningen, lige til den lyse morgen.